 |
|
 |
Ametyst hypnoseNavnet AmetystHypnose er en tribut til grundlæggeren af den moderne hypnoterapi Dr. Milton H. Erickson.
Dr. Milton H. Erickson var født ind i en bondefamilie i Nevada, USA ( født 1901 - død 1980 ). Han var en intelligent, dygtig og flittig dreng. Han fik polio som 17 årig, som gjorde ham lammet fra halsen og ned, men ved hjælp af ren og skær Viljestyrke lærte han sig, først at bevæge en finger og senere resten af kroppen, derefter lærte han sig at gå igen. Så da han fik muligheden for at komme på Universitetet for at læse medicin, kunne han gå selv med hjælp af krykker.
Det var gennem hans egne oplevelser med polioen, at han udviklede den helt "sagnomspundne" evne til at observere mennesker. Han lagde naturligt mærke til, hvad de havde brug for, for at føle sig forstået og for at få et bedre liv.
Den violette ametyst har altid været en af mine favorit smykkesten og da Dr. Milton H. Erickson havde en helt speciel form for farveblindhed, som gjorde, at den eneste farve han kunne se og derfor nyde, var den violette farve, er dette en slags metaforisk cadeau til ham. Desuden korrespon-derer Ametystens violette farve med den 7. stråle og med Vandmandens Tidsalder som vi netop er på vej ind i. Det er med baggrund i alt dette, at jeg har valgt navnet og mit design til denne website.
Min website Ametyst Hypnose er derfor ment som en hyldest og en kærlig erindring om Dr. Milton H. Erickson som i høj grad har haft betydning for mig - og for at jeg har valgt at lave holistisk hypnose - og som jeg vedbliver med at anse for en af mine vigtigste Mentorer og Lærere.
|
|
 | |
|