Hvad er hypnose?Når man bruger trance terapeutisk og bevidst inducerer trancetilstanden, kalder man det hypnose, som kan betragtes som “motorvejen” direkte til de underbevidste automatiske mønstre og ressourcer, som styrer vores liv. Trance er en tilstand af intens og snævert fokuseret opmærksomhed, og derfor er hypnose en tilstand hvor du lægger mærke til det, der er umiddelbart vigtigt.
Nu er hypnose ikke en eksakt videnskab, men en nyttig blanding af videnskabelige teknikker og en indfølende kunstnerisk brug af nyttige forslag, metaforer oa., så en vis sympati, tillid og tryghed, samt selve interaktionen mellem terapeut og klient er af stor vigtighed.
Du kan naturligvis følge nøje med i alt, hvad der bliver sagt og kan huske det relevante for dig. Hypnose er også en vidunderligt behagelig oplevelse, hvor du slapper af i dybden. Hvilke i øvrigt samtidig styrker dit immunforsvar. Opdag det du indeholder! Find glæden ved Livet Hypnose er altså en induceret trance. Modsat den trance du naturligt går ind i, når du fx. ser fjernsyn eller kører langt i bilen eller når du lytter til noget kedeligt, så glider en del af din bevidsthed hen i dagdrømmerier. Din bevidsthed er på autopilot. Bilen kører sig selv, mens du er travlt optaget af dine tanker. Og når du sidder der hjemme og ser en god film i fjernsynet, lægger du overhoved ikke mærke til, hvordan din stue ser ud, om stearinlysene er tændte eller ej eller hvem der sidder ved siden af dig. Det opdager du først, hvis og når der kommer en afbrydelse af en eller anden art. Så trance er et naturligt fænomen i vores liv.
Hypnose er et godt terapeutisk middel, som blidt understøtter dine ønsker om forandring og udvikling, så du kan se nye muligheder og finde de relevante ressourcer. Fordi metaforer eller billedsprog anvendes systematisk, konsekvent og effektivt tales der direkte til dybdestrukturen i dit ubevidste sind. Hypnose er ligeledes fremragende til at hjælpe dig med, at fokusere mere på det, du gerne vil have mere af. I stedet for det du har problemer med. Så du får frigjort dine indre ressourcer, din kraft og din indre visdom.
Hypnose har i gennem de sidste 50 år været udsat for omfattende videnskabelig forskning og må i dag betegnes som et særdeles videnskabeligt velfunderet terapeutisk redskab. Dette betyder dog ikke, at der endnu er nogen der reelt kender hypnosens mulige grænser og reelle begrænsninger. Vi har kun lige løftet en flig af sløret for, hvilken umådelig skattekiste den menneskelige bevidsthed er.
Hypnose har været kendt, elsket og benyttet af de bedste shamaner og healere siden tidernes morgen og må derfor siges, at have udstået den empiriske test of time.
Bliv din egen bedste ven Find dine skjulte ressourcer frem Holistisk hypnose er sammen med Hoóponopono de ældste behandlings-metoder, som stadigvæk bliver brugt seriøst i dag og som har været mere eller mindre uforandret gennem tiderne. Selvom der naturligvis altid er kulturelle forskelle. Hypnose er altid kun relevant i forhold til den kulturelle kontekst den udøves i.
Hypnosens Historie Du kan læse meget mere om hypnosens historie på nedenstående link. Det er et rigtigt flot, grundigt stykke arbejde som AktivIntelligens.dk har lavet og det er en side, som jeg kun varmt kan anbefale at læse, hvis du skulle være interesseret i hypnosens historie: www.aktivintelligens.dk/Historie.htm |